Føl dig som en kæmpe i den lille Storgata – en kopi af Storgata i Lillehammer på 1930.
Lilleputthammer Family Park er en miniatureversion af Storgata i Lillehammer i 1930'erne, bygget i skala 1:4. For voksne giver Lilleputthammer Family Park et historisk tilbageblik på 1930'erne med datidens butikker, hoteller og caféer. For børnene er det stor fornøjelse at føle sig som kæmper i den lille by og kigge ind ad vinduerne, hvor der er et par forskellige ting udstillet. Det er også muligt at komme ind i mange af husene.
I Børnebogslandsbyen midt i "Storgata" finder du Europas største samling af brugte børnebøger – næsten 15.000 brugte børnebøger fordelt på 5 huse.
Deltag i en byvandring i Lilleputthammer
Nedenfor har vi beskrevet noget af historien bag de forskellige bygninger og gårde i Lillehammer. Lillehammer hører til de såkaldte "landskabsbyer". Den 7. august 1827 blev byen grundlagt af staten, men udtagningen af grunde begyndte først i 1828. Vejinspektør C. Buchholz' plan og bygningsreglementer blev først vedtaget ved kongelig dekret den 7. juli 1828. Bygningsvedtægterne fastsatte regler for bygningerne, for gadernes bredde og husene i forhold til gadelinjen. Her er der bestemmelser om, at hjørnebygningerne skal have brækkede hjørner på mindst 5 ells bredde. Resultatet af denne ordning er stadig let synligt i Lillehammer.
Byggetraditionen i Lillehammer vidner om ædruelighed og ringe ekstravagance. Men hvis du begynder at lede og lede, vil du stadig finde mange sjove og interessante arkitektoniske historiske udtryk både i helheden og i detaljerne.
Storgata 31 – Wiesegården
Bygningen stammer fra Lillehammers ældste periode og blev opført i empirestil af købmanden Ludvig Wiese. Halvdelen af stueetagen var erhvervslokaler, og på anden sal var der en stor sal, hvor Wiese holdt store juleballer med op til et par hundrede gæster fra Lillehammer og de omkringliggende landsbyer.
Storgata 32 – Astrupgården
Bygningen er et toetagers bjælkehus og opført med stående paneler i tydeligt urban gotik med elementer af dragestil. Bygningen er et godt eksempel på den typiske og storslåede byggetradition fra sidste halvdel af det forrige århundrede.
Storgata 41
Bygningen er opført i schweizisk stil og blev opført af købmanden Rolf Bjørke omkring 1900.
Storgata 42
Den er også bygget i schweizisk stil. På hjørnet har der været en butik i over 100 år. I begyndelsen af 1900-tallet handlede Netta Olsen hvidvarer her. Senere blev virksomheden overtaget af Helene Forberg, og i 1921 åbnede Ivar Rønnings Manufaktur.
Storgata 46 – Raabe-gården
Byen er opkaldt efter gartneren Raabe, som havde en blomster- og grøntsagsbutik her i en årrække. Den kendte kunstdrejer og pibeproducent Gudbrand Larsen slog sig ned i bygningen i 1844.
Storgata 45
Det er en træbygning prydet med mursten og pudset, opført i 1850'erne. Den blev ofte kaldt Baumannsgården efter distriktslægen Ludvig Adolf Baumann, som var læge i Lillehammer fra 1858-78. I stueetagen lå Promenade Café.
Storgata 62 – Bergsenghjørnet
Thor Bergseng & Co er en to-etagers empirebygning med horisontalt panelpanel og et buet tag. Virksomheden blev startet i 1841 af Arne Bergseng. Han drev en almindelig landmandsbutik, og virksomheden ejes stadig af samme familie.
Storgata 61 – Olstadgården
Det var tidligere en velkendt virksomhed i Lillehammer. Fra 1842 drev A. G. Olstad en betydelig forretning.
Storgata 72
Købmanden Chr. Andersen drev en succesfuld forretning her. I baghaven havde han et tobaksspinderi, en kassefabrik og et etikettrykkeri.
Storgata 74
Goldsmith J. Frisenberg er en af byens ældste håndværksvirksomheder, der stadig er i drift. Bygningen har mange elementer fra nyklassicismen.
Storgata 83
Storgata 84 – Victoria Hotel
Kan spore sin historie tilbage til 1870'erne. Hotellet blev bygget af Knut Morterud og består af to bygninger, der blev forbundet med lige høj loftshøjde og flade tage ved århundredeskiftet. Det flade tag var en attraktion for turister, og mange kunstnere nød livet her. Hotellet har også haft flere kongelige overnattende gæster; Kong Håkon og Dronning Maud i 1906 og Kong Olav i 1958.
Kilde: Vandreboken for Fåberg og Lillehammer, ny og revideret udgave 1991 af Fåberg Historielag
